Nytårsforsætter

Jeg har aldrig rigtig forstået konceptet ved nytårsforsætter. Og synes tilmed ordet både ser og lyder dumt i pluralis. Måske fordi det slet ikke bøjes i ubestemt flertal? Måske fordi det er meningen, at man kun skal have ét? Nuvel, ikke hér! Jeg gider det ikke...

Min mormor sagde altid til mig - da jeg var lille - at mit nytårsforsæt skulle være, at holde op med at bide negle. Jeg syntes det var åndsvagt. Ikke at jeg ikke ønskede at lade være. Og jeg kunne da også godt se, at mine negle var forfærdeligt grimme at se på. Altså det der var tilbage af dem... Men jeg vidste jo udmærket, at jeg ikke ville kunne holde det. Og hvorfor så love det? Endvidere; hvis der er noget man ønsker at ændre på, hvorfor skal det så være sådan en speciel nytårs-ting? Hvorfor ikke starte med det samme? Det burde være et vink med en vognstang, om at man alligevel ikke kan holde det, hvis man ikke er top-motiveret for at gå igang med det samme. Det havde jeg luret allerede dengang... Så en nytårsaften - jeg har vel været en 13-14 år - lavede jeg et nytårsforsæt, jeg rent faktisk har været i stand til at holde: Aldrig at lave/have flere nytårsforsæt. Og nu har det holdt ved i så mange år. Så ville det da være synd at påbegynde en sådan dårlig vane...

På et tidspunkt stoppede neglebideriet af sig selv. Nu bider jeg dem kun, hvis neglen flækker og jeg ikke har nogen neglefil på mig. Muligt nytårsforsæt: Husk altid at have en neglefil i tasken? Men det er for sent nu, er det ikke? Er det ikke sådan en aftale, man indgår med sig selv før kl. 0:00?

Et andet muligt nytårsforsæt, kunne være at gå mere på kunstudstilling. Det sker for sjældent! Og jeg kan ellers godt lide kunst. Især moderne kunst. I år 2011 var jeg således kun på to kunstudstillinger.

1. David Lynchs The air is on fire på Gl. Strand i januar. Jeg så den ellers også i oktober 2010, et par dage efter den var åbnet, men ville gerne se den igen. Anden gang havde jeg knægten med og glædede mig i særdeleshed til at vise ham nogle af Lynchs tegninger. De lignede jo bemærkelsesværdigt nogle af de små kunstværker, sønnike selv producerer. Det kunne knægten nu ikke rigtig selv se. Men de gjorde de altså! Dog - når alt kommer til alt - var den største lighed nok alligevel mest det der med at tegne på alt. Og selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, er det måske også en smule prætentiøst at udstille sine "telefonkradserier" under betegnelsen kunst. For det var dét, det var. Dermed ikke sagt, at det ikke var interessant, for det gav et indblik i Lynchs tankevirksomhed. Men nogle af hans større værker, var nu langt mere interessante - og åben for fortolkning. Ja, jeg har vist ikke nævnt det endnu, men jeg er en stor beunder af David Lynch. Så meget at en medstudine en dag kaldte mig Mrs. Lynch. Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes han er super-charmerende at se på. Men det er i særdeleshed hans helt særlige univers - jeg er fascineret af - hvor lyd og billeder går op i en højere enhed. Hans fascination af det groteske og absurde. Spillet mellem drøm og virkelighed. Sort humor og sex.

2. Evren Tekinoktays U på IMO i marts. Jeg blev desværre en smule skuffet over den. Ikke at det ikke var flotte billeder. Jeg er vild med farvesammensætningen og geometrien i hendes collager. Men fordi det kun var ét rum. Jeg stiftede bekendtskab med hendes kunst for allerede 10 år siden. Dengang hun blot var en undergrundskunstner. Det er hun tildels stadig og jeg kan da heller ikke lade være med at tænke, om ikke en del af hendes succes, kan tilskrives at hun er gift med Tal R? Hvorom alting er, så kan hun bestemt sagtens selv. Men prisen på hendes billeder er desværre taget på himmelflugt. Godt for hende - ikke for mig. Jeg skulle have investeret allerede dengang. Så havde pensionsopsparingen været i hus. Hvis jeg da nænnede at skille mig af med det igen (tror jeg ikke...). Et tredje muligt nytårsforsæt: Altid holde mig til min første indskydelse. Jeg plejer som regel at have ret...

Jeg tror jeg vil melde mig ind i Kunstforeningen Gl. Strand. Det koster 150 kr. om året som studerende. Så er der gratis adgang til deres udstillinger (og Cathrine Raben Davidsen udstiller 4/2-15/4). Yes! Det gør jeg! Men husk (!) at det ikke er noget nytårsforsæt...

Godt nytår!