Øl og Lort og Pis

Året er 1987. Jeg går i 2. B. og vi har vikar i dansk. Han siger vi skal prøve at gætte hans navn og at han hedder (næsten) det samme til fornavn, som et af vejnavnene i nærheden af skolen. Om vi gættede det, kan jeg ikke huske, men det var et lidt usædvanligt navn, som begyndte med F.

Hvad jeg derimod godt kan huske, er at vi havde F i en længere periode, mens vores klasselærer var sygemeldt og at jeg vist nok syntes han var lidt kedelig. Hvad jeg særdeles godt husker, er at F i et kort frikvarter lige havde været en tur på toilettet, hvilket blev afsløret da en klassekammerat kom løbende ind i klasselokalet og råbte; Der lugter af Øl og Lort og Pis blandet sammen! Siden da har min humor udviklet sig i en lidt mindre latrin retning, men jeg kan huske at jeg grinede så meget over min klassekammerats kommentar, at jeg fik mavekrampe og kunne slet ikke forstå - da jeg refererede oplevelsen for min mor - at hun slet ikke fandt sammenblandingen af Øl og Lort og Pis lige så morsom som jeg gjorde. Det satte sig ihvertfald godt fast i erindringen og selv da jeg glemte F, hans navn, udseende og undervisning, huskede jeg stadig min klassekammerats kommentar.

Skæbnen ville at jeg senere skulle møde ham igen - inde på fakultetet. Det faldt mig slet ikke ind, at den lidt ældre, gangbesværede og svagtseende herre, var min tidligere lærer, indtil vi en dag skulle med samme tog og han fortalte at han engang havde arbejdet på en skole i den by jeg kom fra og pludselig kunne jeg jo godt se hvem han var. Jeg sagde at jeg godt kunne huske ham, men jeg undlod pænt at fortælle hvorfor. Jeg kunne dog ikke lade være med at tænke på, om jeg stadig ville have husket ham, hvis ikke min klassekammerat var kommet med den lidet flatterende kommentar.

Det er længe siden jeg har set ham derinde. Men det skete et par gange at han skulle med samme tog og jeg derfor fulgte ham ned til stationen og mens vi gik arm i arm - i et tempo selv jeg ville kategorisere som langsomt - talte han altid positivt om sin oplevelse som lærervikar. Så meget at jeg nærmest fik en dårlig samvittighed over at jeg dengang, ikke syntes han var særlig inspirerende.

Jeg ved ikke rigtig hvad der gav udslaget, men jeg kom pludselig til at tænke på ham igen i dag, da jeg var ude og gå med plakater for menigheden. Vi holder jo en del foredrag, filmaftener og ture i naturen, som vi ønsker at gøre reklame for på de andre fakulteter og jeg er så blevet ansat som plakatomdeler resten af semesteret. Det er ikke noget som giver kassen. Faktisk er det ulønnet, men jeg får et gavekort for indsatsen og så er det faktisk en meget hyggelig tur rundt i Københavns gader, mens jeg får klaret hjernen og tænk hvad der sådan pludselig kan dukke frem fra erindringen...

Ondskuld jeg ikke taler din sprog

Så står jeg atter med fletningerne i postkassen. Sagen er den at jeg siden februar har stået uden indtægt. Da jeg har 15 mdr. tilbage af min BA, men 23 SU-klip (hvoraf 12 er slutlånsklip) regnede jeg bare med at det var formalia lige at dokumentere overfor SU, at jeg var blevet forsinket i studiet pga. sønnikes udredning. Så jeg gjorde det dummeste man (jeg!) kunne gøre. Jeg tissede i bukserne. Jeg tog et kviklån i sikker overbevisning om at det hurtigt ville blive indfriet, når jeg fik SU med tilbagevirkende kraft. Jeg fik derefter at vide at jeg først kunne få SU fra juli, når jeg havde 11 mdr. tilbage af min uddannelse. Dette har jeg selvfølgelig klaget over og henvist til at jeg af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, er blevet oplyst at jeg har 23 klip tilbage. Jeg er selvfølgelig bekendt med at hvis jeg bruger af mine slutlånsklip, har jeg det mindre tilbage til kandidaten, men den tid - dét sår! (Det skal jeg nok kunne nå at planlægge mig ud af. Derudover tipper jeg ikke på at blive forsinket på kandidaten.)

Nu er sagen så den at SU har 6-8 ugers behandlingstid på den slags ansøgninger, hvilket vil sige at jeg pr. 1 maj, ikke har penge til at betale min husleje. Så hvad gør en klog jeg? Jeg sender en ansøgning til kommunen om enkeltydelse i forhold til aktivlovens §81. Jeg er selvfølgelig bekendt med at husleje som sådan ikke er en uforudset udgift, men loven siger ligeledes: ..... Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunne forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

Jeg kan ikke se andet end at det må gøre sig gældende i mit tilfælde. Jeg bliver så ringet op i torsdags af den sagsbehandler som sidder med min sag og får at vide at de ikke kan hjælpe mig, men at de i stedet kan tilbyde mig kontanthjælp. Dette undrer jeg mig meget over, da reglerne for at modtage kontanthjælp (som uddannelsessøgende) kræver at alle andre muligheder er udtømt. Det er de ikke, når jeg har en ansøgning under behandling hos SU. Jeg er med andre ord ikke berettiget til kontanthjælp, hvilket jeg oplyser og får at vide at det kunne de jo ikke se/vide. Det havde jeg ellers oplyst i ansøgningen, men det er åbenbart ikke tilstrækkeligt blot med oplysningen. Jeg skal også kunne dokumentere det. Jeg kan ikke se hvilken interesse jeg skulle have i at lyve om den slags, men fair nok. Det er selvfølgelig helt på sin side at de kræver dokumentation, men havde jeg vist at det havde betydning for behandlingen af min sag, havde jeg selvfølgelig sendt det med i første omgang. Jeg troede ellers en studieplan på fakultetets brevpapir med underskrift og stempel (som jeg selvfølgelig havde vedlagt), måtte være tiltrækkelig dokumentation. Dumme mig!

Jeg vil nødig lyde utaknemmelig. Jeg er bestemt glad over at det er muligt at søge om hjælp, når man står i den slags situationer. Og jeg er også helt indforstået med at man selvfølgelig skal kunne dokumentere, at man reelt har et behov for økonomisk støtte. Det er jeg helt indforstået med! Hvad jeg derimod er knap så indforstået med, er at man skal vrisses af og skældes ud, fordi man søger om hjælp. Ja, det er rigtig jeg har henvendt mig tidligere, da jeg for lidt mere end et år siden stod i lignende situation. Lignende i kursiv, fordi den nuværende situation adskiller sig fra tidligere ved at min forsinkelse ikke skyldes sygdom, men derimod at jeg har haft meget at se til i forhold til sønnikes udredning og at jeg derfor ikke har kunne studere på fuldtid (hvilket jeg også mener vedlagte lægeerklæringer dokumenterer), men jeg skulle selvfølgelig lige have en bemærkning med på vejen, hvortil jeg så må forklare, at jeg jo ikke er syg. Læser de overhovedet de papirer man medsender?

Jeg siger endvidere at jeg hellere end gerne vil betale den evt. tildelte hjælp tilbage, men kommer til at bruge det forbudte ord "lån". Jeg må jo forstå at kommunen ikke er en bank. Det er også beklageligt, at jeg ikke er bekendt med sagsbehandler terminologi, men i min optik er tilbagebetalingskrav og lån to sider af samme sag. Jeg vrisser jo heller ikke af folk, fordi de ikke ved hvad Pentateuken er (samlet betegnelse for de første 5 bøger i det Gamle Testamente, altså 1-5 Mosebog), fordi jeg godt er klar over at det er teolog-sprog...

Jeg bliver bare så trist, når man bliver mødt med en sådan attitude. Jeg er ikke ude på at snyde systemet og rane til mig. Jeg prøver bare at få hverdagen til at fungere og tage mig en uddannelse, hvilket jeg selvfølgelig undskylder, men vil til mit forsvar sige at jeg har handlet ud fra bedste overbevisning. Dels i forhold til hvad mente var bedst for mig selv. Dels fordi jeg tillod mig at tænke, at jeg derved kunne blive til gavn for samfundet, mine medmennesker og en god rollemodel for min søn.

Vores .......... tandbørste...

Kan i huske den reklame Carlsberg kørte i 90'erne med Vores Øl? Temaet var et kollektiv hvor de var fælles om alt, ja, de havde sågar én fælles tandbørste, men øllerne var hippien (spillet af Ulf Pilgaard) ikke interesseret i at dele...

Jeg kan huskede jeg morede mig meget over reklamen, for hvem er så klamme at de ligefrem deler tandbørste?

Ja, det er sønnike og jeg så!

Vil for god ordens skyld nævne at det selvfølgelig ikke er/var tilsigtet, men vi har åbenbart begge været så tilpas distræte, at vi i en lille måneds tid (efter udskiftning) er kommet til at bruge den samme...

Jeg er i øvrigt spændt på hvilket konsekvenser det får for vores planlagte netværksmøde på sygehuset, at KL har lockoutet lærerne. Sidste møde blev aflyst da både sagsbehandler og skolepsykolog havde meldt afbud og mødet blev rykket 5 uger. Er det kutyme eller er jeg bare uheldig...?