En af de første tanker, som strejfede mig i morges, var: Nu ville det godt nok være dejligt, med et glas Jack Daniels... Jeg ved ikke rigtig hvor den tanke kom fra. Jeg har aldrig været den store Whisky-drikker og slet ikke ren. Jeg foretrækker det i irsk kaffe, hvis det endelig skal være. I det hele taget drikker jeg faktisk ikke ret meget alkohol. Jeg drikker selvfølgelig lidt ved festlige lejligheder og en sjælden gang imellem sker det at jeg også på en hverdag kan få lyst til en øl. Så de par gange om året (ja, vil taler på årsbasis!), tillader jeg mig at give efter for lysten. Når det kommer til alkohol, foretrækker jeg kvalitet fremfor kvantitet.
Jeg har da heller intet i huset i øjeblikket, så skulle jeg alligevel have besluttet mig for at give efter for mine lyster, havde det været nyttesløst. Men det er da noget underligt noget at have lyst til kl. 7:30 om morgenen...
Jeg har da heller intet i huset i øjeblikket, så skulle jeg alligevel have besluttet mig for at give efter for mine lyster, havde det været nyttesløst. Men det er da noget underligt noget at have lyst til kl. 7:30 om morgenen...
Og så måske alligevel ikke... Jeg er nemlig i gang med at læse Johnny Cashs selvbiografi. En mand som jo ikke ligefrem var kendt for at være afholdsmand. Ihvertfald ikke i sine yngre dage. Så det er sikkert derfor jeg pludselig følte mig så whisky-tørstig. Det må på mærkværdig vis været sivet ind i min underbevidsthed, selvom jeg ellers ikke bryder mig om ren whisky. Det smager af husholdningssprit tilsat gran og karamel. Eller det forestiller jeg mig ihvertfald. Men måske er mine smagsløg ved at ændre sig?
Nuvel, hvis det er den indvirkning musikken har, kan jeg godt forstå at kristne fundamentalister advarer kraftigt imod den. Selvom det måske ikke længere helt så meget er Johnny Cash, som står for skud.
De skulle bare vide hvor sløjt det står til, indenfor den danske folkekirke. Blandt de præster jeg har i min omgangskreds, kan jeg ikke komme i tanke om een, som ikke kan lide Johnny Cash. Det er vist snarere reglen end undtagelsen. Og Johnny Cash var jo også en dybt troende mand.
Personligt er jeg ret vild med hans musik. Jeg elsker Johnny Cash! Min eks-mand påstod hårdnakket at grunden til at CD-afspilleren gik i stykker, var fordi den var træt af at spille Johnny Cash. Det har nok været slitage af en eller anden art, men jeg tvivler på at det ligefrem var pga. Johnny Cash. Men ja, jeg havde en periode for et par år siden (da jeg stadig boede sammen med G), hvor han - altså Johnny Cash - konstant kørte på repeat og eks-mand var ved at være godt træt af det. En aften skulle han hjem til en af gutterne fra bandet (min eks-mand er musiker), så nu kunne jeg høre Johnny Cash så tosset jeg havde lyst til, som han sagde. En af de første ting hans ven sagde til ham - da han kom ind ad døren - var; du skal høre den nye Johnny Cash. Den er så fed! Hold da op hvor jeg grinede, da han fortalte mig det. Mere traumatiseret er han dog ikke blevet, end at han selv har købt et par af hans albums, efter vi flyttede fra hinanden.
De skulle bare vide hvor sløjt det står til, indenfor den danske folkekirke. Blandt de præster jeg har i min omgangskreds, kan jeg ikke komme i tanke om een, som ikke kan lide Johnny Cash. Det er vist snarere reglen end undtagelsen. Og Johnny Cash var jo også en dybt troende mand.
Personligt er jeg ret vild med hans musik. Jeg elsker Johnny Cash! Min eks-mand påstod hårdnakket at grunden til at CD-afspilleren gik i stykker, var fordi den var træt af at spille Johnny Cash. Det har nok været slitage af en eller anden art, men jeg tvivler på at det ligefrem var pga. Johnny Cash. Men ja, jeg havde en periode for et par år siden (da jeg stadig boede sammen med G), hvor han - altså Johnny Cash - konstant kørte på repeat og eks-mand var ved at være godt træt af det. En aften skulle han hjem til en af gutterne fra bandet (min eks-mand er musiker), så nu kunne jeg høre Johnny Cash så tosset jeg havde lyst til, som han sagde. En af de første ting hans ven sagde til ham - da han kom ind ad døren - var; du skal høre den nye Johnny Cash. Den er så fed! Hold da op hvor jeg grinede, da han fortalte mig det. Mere traumatiseret er han dog ikke blevet, end at han selv har købt et par af hans albums, efter vi flyttede fra hinanden.
Det var da også ham som spottede hans selvbiografi i Føtex til en 50,- og spurgte om ikke jeg skulle have den. Jo, hvorfor ikke?! Jeg er ellers ikke så meget til (selv-)biografier. Den eneste jeg erindrer at have læst, udover den jeg nu er i gang med, er Henrik Nordbrandts Døden fra Lübeck. Jeg tror også - især når det kommer til en mand som Cash - at man skal trække lidt fra og lægge lidt til. Han starter da også indledningsvis med at nævne at han blandt venner og familie, er kendt for at fortælle historier. Men han var en fremragende fortæller. Det må man gi' ham! Og ud fra det indtryk jeg har fået af ham, både gennem musikken og nu ved at læse bogen (som jeg næsten er færdig med), har jeg egentlig stor respekt for manden. Selvom jeg nok tror han på nogle punkter var lidt kantet. Han var sydstatsmand. Så kan man ikke forlange urimeligheder...
Cash var ér en legende og meget større end Elvis, selvom han nok ikke selv ville give mig ret i det.
Jeg må lære at drikke whisky, så jeg kan blive som Johnny Cash. Jeg er allerede godt i gang med amfetaminen. Rita og jeg har 3 mdrs. jubilæum i dag (mere om det på et andet tidspunkt). Jeg går for det meste i sort (tøj) og så har jeg en western guitar (- som jeg ikke kan spille på... Det kommer!).
Rock'n'roll
Jette
P.S. I øjeblikket er det især denne sang som kører repeat på computeren og i iPoden. CD-afspilleren døde, remember?! Jeg skal dog lige advare om voldsomme billeder i musikvideoen. Men for s**** det er fedt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar