IKEA vol. 4

Jeg brillerede atter med min utjekkethed i går. Jeg havde sat min alarm til at vække mig kl. 6:00, så jeg kunne nå i bad, samt pakke nogle ting ind jeg har solgt/byttet over Trendsales. Problemet var bare at jeg ikke har indstillet uret til sommertid på mobilen endnu (kommer hele tiden fra det...) og derfor først vågnede kl. 7:00. Damn!

Hvis der er noget jeg absolut ikke kan fordrage, er det morgenstress. Jeg står hellere tidligere op - og det er heller ikke fordi det ligefrem er min favoritting - end at skulle jage ud af døren. Da jeg kunne se på det hele at jeg alligevel ikke kunne nå det, besluttede jeg mig for at skippe dagens lektion. Jeg er ellers altid så glad for at være til undervisning, men jeg er decideret allergisk overfor morgenstress. Min hjerne kan ganske enkelt ikke fungere under de vilkår og jeg kommer afsted uden halvdelen af mine ting. Jeg vækkede derpå sønnike, så han kunne komme i bad og spise morgenmad og puttede mig så ellers tilbage under dynen. Bare for at ligge lidt. Ikke for at zzzzzzzzzzzzz...

Jeg vågnede ved at L ringede til mig.

L: Du kommer da også i dag, ik'?

Mig: Jo, det er her til eftermiddag, ik'?

L: Nej, vi kører nu...

Mig: FÅRK!

Vi aftalte derfor at jeg selv tog til Gentofte og mødtes med dem derinde. Så mig ud af døren! Stadig iført hygge-outfit (sorte COS leggings og hvid oversize T-shirt fra Blake. Man må jo godt være smart, selvom man er hygge-grim...). For det første havde jeg jo lovet at hjælpe til. For det andet havde jeg selv nogle indkøb af gøre.

Omkring halvanden time senere stod jeg ved hovedindgangen og prøvede forgæves at få telefonisk kontakt med L. Da det ikke lykkedes tilbød en IKEA-medarbejder, om hun skulle kalde dem over anlægget, hvilket jeg selvfølgelig tog imod. Det eneste ærgerlige var bare at jeg ikke fik lov til at se deres ansigtsudtryk, da det ud af højtaleren lød: Dette er IKEAs kunderadio med en personlig meddelse til S, S og L. I bedes henvende jer ved hovedindgangen, hvor der ventes. Og det var S, S og L, som bedes henvende sig ved hovedindgangen, hvor der ventes... Det havde nu været sjovere, hvis der var blevet sagt: Dette er IKEAs kunderadio med en personlig meddelse. Jette på 33 år er blevet væk fra sin menighed. I bedes henvende jer ved hovedindgangen, hvor hun venter. Og det var osv... Men så meget humor havde de altså heller ikke. Foreslog det dog også først efterfølgende.

Men vi fandt hinanden og det var godt at jeg kom, for indkøbsvognene (ja, indkøbsvogne i pluralis) var allerede godt fyldte.

Jeg nåede dog lige en lille personlig afstikker og fik lagt dette i (en af) vognen(e):

To sengesæt, to lagner, badeforhæng og AA-batterier.

Så mangler jeg vist heller ikke ret mange boligting længere. Måske lige en ny kommode ud til entréen, men det er kun fordi jeg er lidt træt af den afskallede Shabby Chic dims jeg har stående, så det er ikke presserende.

Da jeg kom havde de allerede besluttet sig for hvilke (nye) stole, der skulles købes ind til biblioteket: Vilmar i sortbrun. Yes! Jeg er trendsætter... Men det ér altså også en smuk stol:

Så bilen blev læsset med stort L:

- og vi nåede hjem tidsnok til at kunne indvie de nye kaffekopper med en kop eftermiddagskaffe.

På vej hjem i toget fik jeg et mindre angstanfald. Sønnike var blevet sendt hjem fra skole, fordi han var/er syg og havde lagt sig i sengen. Han så også noget skidtmads ud da jeg gik, men regnede selvfølgelig med at han sagtens kunne være alene. Han fylder trods alt 15 år til sommer. Men mens jeg sad der i toget blev jeg pludselig slået af tanken: Hvad nu hvis jeg kommer hjem og finder ham død? Der var selvfølgelig tale om rent tankespind, men hvorfor skulle jeg pludselig plages med det?! (Selvfølgelig fordi jeg havde glemt min medicin...)

Han var dog ikke mere død, end at han kunne spørge mig hvad jeg havde købt, da jeg kom hjem med mine poser. Jeg havde godt nok kun een IKEA-pose med hjem, men skulle lige have en pose kattemad. Det eneste vi faktisk manglede. Og da IKEA-posen vejede godt til (jo, det syntes jeg faktisk den gjorde...), gad jeg ikke gå i Aldi efter det vanlige kattemad, så jeg tog i stedet i Mad og Vin, som jeg alligevel ville passere på vej ned til metroen. Det er ellers ikke så tit jeg handler der, for jeg synes bestemt ikke det er billigt, men hvis man er i groumethjørnet, har de nogle virkelig lækre ting. Det gælder dog ikke kattemad. Chokoladelakrids, importerede franske oste, Øllingegaard mejeri produkter og fairtrade the, mens misserne bliver spist af med f***ing Whiskas! Ikke at der er noget i vejen med Whiskas, men man burde nu forvente lidt mere af Mad og Vin.

Og så kan jeg ellers love for at der er blevet vasket tøj til den helt store guldmedalje (og tjekket filter!). Hvor ér det bare skønt at have sin egen vaskemaskine...

Peace and Love

Jette

Selvgjort er velgjort!

Jeg kører lidt af et indretningstrip for tiden. Jeg har taget turen til IKEA af et par etaper. På tirsdag skal jeg derud igen. Denne gang er det godt nok med menigheden, men lur mig om ikke der ryger et par ting i nettet alligevel...

Første gang var i starten af marts. Der blev godt nok kun købt et par småting og taget den altafgørende beslutning, at mine nye spisestuestole skulle være Vilmar modellen i sortbrun.

Anden gang havde jeg lejet en Toyota stationcar hos Eurocar. Jeg har godt nok ikke kørekort, men det har min eks-mand og (vi) dragede således til Taastrup, for at gøre vold på mit dankort. Jeg fik købt nogle "småting". Blandt andet en ny lampe til sønnikes værelse, som dog endnu ikke er kommet op og hænge (jeg bor i beton og skal derfor have fat i en af de dersens meget kraftige boremaskiner - som jeg ikke kan huske hvad hedder, hvilket gør det noget svært at anskaffe sig een. En slagboremaskine can't do it...), to badehåndklæder, tidskriftskassetter, hvidløgspresser og... småting! Det blev betalt og lagt i bilen, hvorpå vi gik ind igen, for at spise i cafeteriet og efterfølgende hente Vilmar spisestuestolene og en Fingal kontorstol (til sønnike) på tagselv-hylderne. Fingal var let nok at finde, men Vilmar... Så jeg fik fat i en IKEA-medarbejder og det viste sig at de grundet ombygning var flyttet til en anden lagerplads. Det med ombygningen vidste jeg jo sådan set godt, men regnede da med at de havde nogenlunde tjek på deres ting. Men de kunne heller ikke finde stolene...

Der var ingen vej uden om. Vi måtte til Gentofte! Jeg er ikke sikker på at jeg kan finde til Gentofte sagde eks-mand. Jeg er ikke sikker på at jeg kan leve med andre spisestuestole, når jeg nu har sat mig i hovedet at det er Vilmar stolene jeg skal have tænkte jeg. Men ifølge IKEA-medarbejderen skulle det være ret enkelt at finde. Det var det også. Det var afkørslen til gengæld ikke. Med 110 km i timen passerede vi IKEA på venstre hånd. Så vi måtte lige en tur ind og vende omkring Nørrebro. Vi gjorde holdt ved en sidevej i Brønshøj(!) og tjekkede Kraks på eks-mands smartphone.

Mig: Jeg sagde jo vi skulle være drejet af afkørsel 17.

G: Jo, men når jeg spørger, har jeg ca. ét sekund til at reagere.

Mig: Så må du da spørge mig tidsnok. Jeg har ligesom ADHD. Det tager mig noget mere end et sekund at beslutte mig. Du skal da heller ikke bede mig om at navigere. Det ved du godt jeg ikke kan. Lad os nu bare tjekke kortet igen og så kører vi efter det.

G: Jeg kan da ikke huske alt det i hovedet.

Mig: Nej, men så skal jeg nok navigere...

G: Du skal bare holde øje med den blå streg.

Mig: Den blå?! Jeg troede det var den orange...

Stakkels fyr!

Men vi kom til Gentofte og vi fik købt Vilmar stolene.

På vej tilbage var vi atter inde omkring Nørrebro. Denne gang var jeg dog ikke den fejlende navigatør.

Men er der noget eks-mand hader, så er det at køre bil inde i byen, så jeg tænkte at det nok ikke var det rette tidspunkt, at spørge om vi lige kunne køre et smut forbi Rentemestervej - når vi nu alligevel var på disse kanter - og kikke i YouHeShe Boutique. Da jeg alligevel luftede idéen, snakkede han noget om at spise søm. Egentlig betød det heller ikke så meget. Jeg glædede mig virkelig til at komme hjem med mine nyanskaffelser.

Da benzinen skulle gøres op, havde vi kørt næsten 200 km.

Tredje gang var i forgårs. Tirsdag aften tog Fanden ved mig og jeg besluttede mig for at NU skulle jeg altså have en ny vaskemaskine. Den gamle har været i stykker længe - og jeg mistænker mig selv for at være årsag til dens dysfunktionalitet. Det er nemlig sket flere gange at jeg har glemt at rense filteret. Af samme årsag nægter jeg at leje, da jeg ikke er sikker på om jeg kan overholde vedligeholdelseskontrakten (eller hvad det nu hedder...). Af samme årsag er jeg heller ikke interesseret i at betale mange tusind kroner for en vaskemaskine.

Nu var det selvfølgelig ikke en fuldstændig forhastet beslutning. Jeg havde gået og grublet over det i lidt tid og havde egentlig besluttet mig for at købe en, når der kom børnepenge. Men da jeg for 117'ende gang atter havde glemt at jeg havde gang i et vasketøjsprojekt, nåede jeg bare dertil hvor jeg tænkte; et par uger fra eller til... Det er helt klart mest ADHD-venligt at have sin egen vaskemaskine. Især fordi jeg kan vaske, når jeg kommer i tanke om det og således ikke er bundet af at vaskeriet er ledigt. Er det ikke det, må jeg gå tilbage med mine vasketøjsposer, for derefter at glemme alt om det.

Jeg havde derfor undersøgt lidt her og der og fundet ud af at IKEA havde en udmærket model til 1999 kr. Jeg ville godt kunne have fået en billigere i Elgiganten, men dels havde den ikke lige så mange funktioner, dels var den mindre miljøvenlig og dels havde den lavere centrifugeringshastighed. Det store spørgsmål var bare hvordan jeg skulle få IKEA-maskinen tilsluttet. Jeg har nemlig hørt at man ikke må kaste sig ud i dens slags projekter selv og det der med at være på kant med loven, ligger ikke lige til mit højreben. Men jeg fandt ud af at IKEA også tilbød at tilslutte maskinen. Så tilbage til ombygningsrodet!

I forgårs var det dog særlig slemt. Jeg skulle selvfølgelig lige nedenunder og kikke, når jeg nu alligevel var der. Især fordi jeg (ligeledes) længe har tænkt at jeg skulle skifte entrélampen ud med en ny. Ikke at den (gamle) fejlede noget, men problemet var at den ikke var særlig let at gøre ren. Jeg skal helst have ting som er lige til at tørre af med en støvklud. Ellers får jeg det ikke gjort. Så der røg lige lidt ekstra i kurven:

Det er lampen med bogstaverne.

Nu skulle jeg bare lige op og have lidt i cafeteriet, inden jeg gik op til møbeludstillingen og kikkede på vaskemaskinen. Men så var det jeg blev væk! Jeg kunne simpelthen ikke finde ud igen og efter at have gået rundt på må og få i noget der lignede 20 min., måtte jeg spørge en medarbejder om vej. Men jeg forstod ikke hendes direktioner. Jeg gik ihvertfald fejl og endte endnu engang på tagselv-lageret. Min krop skreg på hakkebøf og Ritalin, så jeg overvejede at spørge en medarbejder om ikke de nok ville følge mig op til cafeteriet. Så langt nåede jeg dog ikke, men fik fat i en ny medarbejder og spurgte ham hvordan man kom ovenpå. Jeg har nok set meget lidende ud, for han tilbød selv at følge mig.

Jeg fik spist lidt mad og taget min medicin og fortsatte nu - med fornyet styrke - ind til møbeludstillingen. Derinde skete der noget forfærdelig pinligt (Hold nu fast!): Ved en møbeludstilling stod et tændt fjernsyn og viste DR-akademiet. Jeg blev fanget af TV-billedet: En langhåret mand i sort kjole og pibekrave. Pludselig glemte jeg alt om at jeg altså var i IKEA og ikke til gudstjeneste og vågnede først op i det sekund jeg tog mig selv i højt at synge; amen, amen, a-a-meen MIDT I F***ING IKEA!!! (Det er ikke usædvanligt at jeg går rundt og små-nynner for mig selv, men ligefrem Amen...?!)
Nå! Det var den vaskemaskine vi kom fra... tænkte jeg og skyndte mig - forhåbentlig ubemærket - videre.

Jeg fandt en medarbejder og spurgte så lidt ind til maskinen. Hvor lang tid der ville gå hvis jeg skulle have den tilsluttet (3 uger) og ikke mindst hvad det ville koste. Det sidste kunne han dog ikke oplyse, da det var et andet firma som stod for tilslutning. Det synes jeg så er temmelig vigtigt at vide! (Især fordi jeg havde sat et maks på 3000 kr. alt inkl. og hvis jeg også skulle betale transport, kunne det hurtigt komme over det.) Jeg spurgte så derfor om jeg måtte se maskinen bagpå, for at se om det var muligt selv at tilslutte den. Jeg havde fundet ud af at jeg selv har et 5-polet stik og at det derfor var/er fuldt lovligt selv at tilslutte maskinen. Så jeg besluttede mig for at tage maskinen med, med det samme og så gøre det selv. Det skulle dog vise sig slet ikke at blive nødvendigt med det store elektrikerarbejde, for det eneste maskinen sådan set manglede var et adaptorstik med jordforbindelse. Den gamle skulle dog lige skrues ud af stikket, men det kunne jeg snildt klare (Og det kan jeg faktisk!)

Her skal jeg til at sætte samlemuffer på ledningerne.

Der var dog en del ventetid på hjemtransporten, men jeg havde købt et "Alf og Damerne" (som Henrik Nordbrandt skriver) på Ballerup Station, så jeg var godt underholdt i mellemtiden, som jeg i øvrigt også bedrev med et smut i Elgiganten, for at købe adaptorstik og vaskemiddel.

Chaufføren som kørte mig hjem med vaskemaskinen var supersød. Han var pakistaner, så vi fik os en hyggelig snak om geografi, da jeg spurgte hvor lang tid det tog at flyve fra Danmark til Pakistan (7 timer! Jeg troede ellers det lå længere væk...).

Jeg var dog noget udmattet ovenpå min IKEA-tur, så jeg besluttede mig for at vente med at tilslutte maskinen til dagen efter. Hvor der i øvrigt også ville være mere sollys, hvilket er en klar fordel når man har slukket for strømmen, fordi man roder med el-installationer...

Eks-mand kom og hjalp til med at flytte den gamle vaskemaskine ud i skuret (indtil den kan blive afhentet af storskrald) og agerede ellers fotograf, for at jeg kunne have billededokumentation til bloggen og Facebook. Men alt det tekniske klarede jeg helt selv.

Helt ADHD-agtigt besluttede jeg mig dog for liiige at give badeværelsesgulvet en gang gulvvask og fjerne kalkaflejringer, når nu der alligevel ingen vaskemaskine var. Så maskinen var blev først tilsluttet sent om aftenen. Her er et billede af vidunderet i gang med sin allerførste vask:

Den er altså virkelig smart (og ADHD-venlig). Filteret sidder inde i selve tromlen, så hver gang jeg tømmer maskinen, bliver jeg mindet om at det jo også skal renses engang imellem. Og så er der timer på, således at hvis jeg f.eks. kommer i tanke om at jeg har glemt at sætte en vask over kl. 2:00 om natten, kan jeg time den til at starte om morgen. Det burde ikke kunne gå galt...

I dag har jeg så sat den nye lampe op i entréen og indrømmet; den sidder ikke supergodt fast, da jeg blot har sat den i med skruer uden rawlplugs. Men jeg ved heller ikke om jeg har tænkt mig, at den skal blive siddende derude. Indtil videre er det bare midlertidigt og blot for at komme af med støvsamleren.

Det er en af de bedre ting ved at have ADHD. Jeg kaster mig hovedkuls ud i nogle ret vilde projekter engang imellem og so far har jeg overlevet dem alle...

Peace and Love

Jette

P.S. Selvom jeg nu har en funktionel vaskemaskine, har jeg stadig ingen tørretumbler og det kan altså være praktisk, når det kommer til sengetøj, viskestykker og den slags storvask, så jeg var lige ovre med noget på vaskeriet tidligere i dag. Gæt hvad jeg har glemt!