mandag den 24. oktober 2011

Søvnløs

Jeg kan sgu ikke sove... Min hjerne har for tiden en idé med at skulle peake kl 3:00 om natten. Det er rent ud sagt pisse irriterende! Det ville jo være fint nok, hvis nu samfundet var indrettet efter min døgnrytme. Men realiteten er jo (desværre) en anden. På den ene side står min fornuft, som den kærlige og tålmodige moder. På den anden side står hendes barn, min ADHD og kører trodsalder-trip:
Fornuft: Nu skal vi i seng. Klokken er mange og det er mørkt udenfor.
ADHD: Mig ka' ik' sove...
Fornuft: Jamen, det skal du! Vi skal tidligt op i morgen.
ADHD: Jamen, mig ka' al'så ik' sove...
Fornuft: Jo, kom! Nu går vi i seng og så læser vi en lille godnathistorie.
(Læser en artikel i Eurowoman om Alber Elbaz)
Fornuft: Godnat!
ADHD: Moar...
Fornuft: Ja!
ADHD: Mig vil danse...
Fornuft: Jamen, det skal vi ikke nu. Nu skal vi sove.
ADHD: Mig vil al'så danse...
Fornuft: Godnat skat!
ADHD: MIG VIL DANSE!!!
Fornuft: (10-9-8-7-6-5-4-3-2-1...) okaaay...
Nogle gange er hun bare lidt for eftergivende. Jeg går ud på terrassen og ryger en halv cigaret, mens jeg små-tripper til musikken i min iPod. Kan se på klokken, at det ikke kan betale sig for mig at gå i seng. Gør jeg det, vil det være noget nær en umulighed for mig at komme op kl. 6:45 og sende sønnike i skole. Så jeg beslutter mig for at holde den kørerne indtil da, og så sove et par timer mens han er i skole. Han har tidligt fri om mandagen, så vi har aftalt at vi tager til Roskilde og køber nye vinterstøvler, når han kommer hjem. Så håber jeg, at jeg kan sove i nat. Jeg håber, jeg håber...

Peace and Love
Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar