mandag den 18. februar 2013

Tørlagt alkoholiker


Det er i dag d. 18/2 og bortregnet de første timer af år 2013 jeg har indtil videre drukket een genstand i løbet af året. Et glas rødvin til bestyrelsesmødet i onsdags (Regner vi 1. jan. med i statestikken er vi oppe på maks. 6 genstande). Hvorfor skriver jeg dette? Fordi JEG ER SÅ FUCKING TRÆT AF AT FOLK STÅR I KØ FOR AT MENE AT JEG HAR ET ALKOHOL PROBLEM eller problemer med kriminalitet eller alt muligt andet, eftersom jeg har ADHD. Jeg er jo godt klar over at disse fordomme ikke er opstået på tomt grundlag, men hvorfor er det snarere reglen end undtagelsen, at det som udgangpunkt er det mange mennesker forbinder med ADHD, når grundproblematikken skal søges andet sted?
Jeg har flere gange overvejet om ikke jeg burde udfærdige en manual over mig selv. Hvad jeg dur til og hvad jeg ikke kan tåle og hvis uheldet er ude - hvordan jeg repareres bedst muligt. Så behøver jeg ikke for 117. gang sidde og fortælle at jeg skam sjældent drikker alkohol og at min straffeattest er lige så ren som en nyvasket babymås. Bare stikke et papir og sige; Hvis du så ellers har nogen seriøse spørgsmål, så sig endelig til...
Der er virkelig behov for at omverdenen får øjnene op for hvad ADHD i virkeligheden er. Jeg er konsekvent begyndt at sige at jeg har en neurologisk forstyrrelse/et neurologisk handicap, når jeg snakker med folk jeg ikke kender, fordi så snart jeg siger ADHD, har de allerede et billedet af mig, som jeg vil mene i høj grad afviger fra virkelighedens mig. At pakke ting ind er jo ikke det samme som at lyve, vel?!

2 kommentarer:

  1. Super indlæg! uvidenhed skaber fordomme og fordomme skaber stigmatisering..Skal vi råbe vagt til gevær? :-) kramz

    SvarSlet
  2. Jeg er fuldstændig enig. Jeg synes det er chokerende så lidt folk ved om ADHD.
    Specielt når det drejer sig om voksne med ADHD.
    Jeg har næsten lyst til at gå rundt i gaderne med bannere der oplyser "folket", og fortæller hvad ADHD i virkeligheden er!
    Jeg må indrømme at jeg har en stor lyst til at fortælle om ADHD på min Facebook-profil. Er dog bange for at folk hurtigt vil blive trætte af igen at skulle høre om ADHD.
    Og derved får jeg jo endnu sværere ved at komme igennem.
    Jeg skulle jo nødigt blive til en ADHD-plage på Facebook ;-)

    SvarSlet