onsdag den 11. juli 2012

Det søde boheme-liv


Sønnike er taget på ferie hos sin far. Jeg under dem bestemt at se hinanden, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at han er en af de primære årsager til, at jeg sørger for struktur i hverdagen. Så når knægten ikke er hjemme, går der meget nemt boheme i den. Jeg har den sidste uge (plus lidt mere) levet af en meget interessant kost, bestående af kaffe og boller med blåskimmel ost. Dog med et enkelt afbræk af indisk take-away.
Og så er jeg gået i gang med at male...

Det startede sådan set efter min sidste IKEA-tur. Foruden de lufttætte opbevaringsglas, som jeg skrev om i forrige blogindlæg, fik jeg også købt to nye lagner.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg tænkte på. Jeg plejer nu nok at være meget god til at smide ud. Men da jeg havde pakket lagnerne ud, lå der to udmærkede stykker pap (ca. 30 x30 cm.), som da ikke skulle gå til spilde (?!). Så jeg blev enig med mig selv om at lave et par collager. De kom til at se sådan ud:



Men da jeg først var gået i gang, var det som om det ikke var nok. Så jeg måtte en tur i Søstrene Grene og købe malegrej (det kalder de det selv på deres kvittering!), for de madpenge jeg sparer, når nu min (heldigvis) ikke særlig kræsne - men dog ret sultne - teenager, ikke er hjemme til at rippe køleskabet.
Jeg har egentlig altid ønsket mig at male, men har bare aldrig fået gjort noget ved det. Hver gang jeg har haft det i tankerne, har jeg fået overbevist mig selv om at det var en dum idé, fordi det unægteligt roder en del med halvfærdige billeder, pensler og tube-maling rundt omkring. Det var mere end jeg kunne overskue præ-ritalin og dengang vi var 3 mennesker, en kat og et halvt lokal-bibliotek, på 65 km2. Men efter eks-mand flyttede til Nærum og jeg er blevet bedre til orden, besluttede jeg mig for at kaste mig ud i det.
Så det er så hvad jeg har bedrevet, når jeg ikke har sovet eller spist blåskimmel ost:





Hvis i synes de tre første, minder om noget i har set før, er det sikkert ikke så mærkeligt. Jeg er nemlig meget inspireret af kunstneren Jan Klein. Jeg stiftede bekendtskab med hans collage-malerier for ca. halvandet år siden og forelskede mig på stedet! Han er virkelig upcoming. Da jeg googlede hans navn tilbage i januar 2011, var det fleste hits et blikkenslager firma. Nu er hans hjemmeside den første som dukker op på Google. Jeg begynder at ane et mønster... Ligesom med Evren Tekinoktay, skulle jeg have investeret med det samme. Så meget for at tænke mig om!
Nu skal det selvfølgelig heller ikke være rip-off, så jeg prøver at finde mit eget udtryk. Men det første jeg tænkte da jeg så hans billeder var; Det ér præcis sådan jeg ville male, hvis jeg kunne...

Jeg snakkede endvidere med skolepsykologen i dag. Den foreløbige konklusion bliver at vi det næste halve år sætter ind med pædagogiske værktøjer og derefter - hvis det ikke har hjulpet i markant grad - bliver sønnike henvist til udredning. Ikke helt den konklusion jeg håbede på, selvom jeg bestemt er enig i at der også skal arbejdes for ham pædagogisk.
En god ting er dog at jeg gradvist - dag for dag - giver slip på nogle af de prædikater, jeg har slået mig selv oveni i hovedet med. Dermed ikke sagt at der ikke er nogle ting jeg kan - og skal - arbejde med, i forhold til min moderrolle. Men det er nok snarere i forhold til at give ham mere plads. Jeg ved godt, jeg kan være pisseirriterende, men der er vel ingen som tager skade af at få at vide at de er smukke og intelligente..... 3 GANGE OM DAGEN!!! 
Okay, jeg har stadig en del selvransagelse at gøre og det er måske netop fordi jeg har været bange for ikke at være god nok, at jeg har været så pågående. Suk! Lige meget hvad man gør, så...

Derudover var jeg forrige lørdag, til min lillesøsters polterabend. Ja, hun skal sgu giftes! Min LILLESØSTER!!! I en alder af 31 år er hun slet, slet ikke gammel nok til at rende med drenge (eller i dette tilfælde EN MAND - som er hele 3 mdr. ældre end mig!), siger STORESØSTEREN.
Ej, spøg til side. Jeg er glad på deres vegne og min kommende svoger er da også en rigtig fin fyr (- og tilmed revisor. Sådan en kan man altid bruge...). Men jeg må indrømme at en lillebitte-mikroskopisk-mini-snert af mig, havde lyst til at gå løs på ham, da jeg for 8 år siden, første gang så ham kysse(!) MIN LILLESØSTER.

Jeg overvejer at tegne abonnement på Psychology Today...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar