Jeg er efterhånden ved at få så god en fornemmelse for medicinen, at jeg kan mærke hvornår virkningen er ved at aftage. Egentlig er det jo ret smart, da jeg således bare skal lytte til min krop, som fortæller mig hvornår det er tid til en ny dosis. Knap så smart, hvis man ikke lige har medicinen på sig, når virkningen aftager og man befinder sig midt i ADHD-helvede: Kvickly!
Jeg var taget til nabobyen sammen med sønnike, for at handle. Årsagen til vores "pilgrimsrejse", var fordi vi skulle forbi grønthandleren og finde et græskar til allehelgensaften. Det er efterhånden - som i så mange andre danske familier - blevet lidt af en tradition herhjemme. Weekenden før allehelgensaften plejer vi at udhule et græskar, sætte lys i det og så lave et eller andet lækkert af indmaden.
Nå, men vi fik købt vores græskar. Selvfølgelig udvalgt med nøje omhu. Der går jo lidt sport i at finde det at finde det flotteste... Og fortsatte så ned mod Kvickly.
Jeg har tidligere berettet om mine vanskeligheder i forhold til indkøb. Og i dag jeg havde selvfølgelig ikke været så taktisk, at jeg hjemmefra havde taget beslutningen om hvad vi skulle have at spise. Det går nok, tænkte jeg. Og det ville det sikkert også have gjort, hvis det ikke lige var fordi effekten af medicinen aftog, nærmest synkront med at jeg trådte ind i Kvickly.
Da jeg kommer hen til grøntafdelingen og ser at de ikke har nogle økologiske bananer, bliver forvirringen total. Det plejer de da at have! Og selvom jeg går en omgang rundt om udvalget af øko-grønt, dukker bananerne alligevel ikke op på magisk vis. Pokkers også! Jeg skuler hen mod de konventionelle bananer. Det er jo ikke fordi jeg er så hardcore øko-fanatiker, at jeg nægter at spise andet. I mange tilfælde føler jeg mig faktisk nødsaget til at vælge økologien fra, hvis prisforskellen er for stor. Men i de tilfælde hvor prisen er den samme, eller der blot er et par kroners forskel, køber jeg økologisk. Og det plejer at være tilfældet med bananerne. En anden (og meget ADHD-venlig) fordel ved øko-bananerne, er at de er færdigpakkede. Jeg skal med andre ord ikke først finde en pose, for derefter at beslutte om jeg nu skal købe 4 - eller 5 stks. (jo, det kan faktisk være ret vanskeligt!). Jeg bliver enig med mig selv om at vi nok overlever en dag uden bananer og fortsætter mod køledisken. Lynhurtigt får jeg spottet en pakke med (økologisk) flæsk i skiver og spørger sønnike, om han har lyst til æbleflæsk. Det har han. Det gik jo meget nemt! Så skal vi bare have nogle æbler. Tilbage til grøntafdelingen... Hvor er æblerne henne? Du bliver ved med at gå rundt, mor, konstaterer sønnike og jeg forklarer ham, at det er fordi jeg skal finde nogle æbler. Hvor fanden er de æbler henne?! Omsider lykkes det mig at finde dem. Fire forskellige sorter... Jeg ved jo intet om æblesorter! Tager et lille udvalg af hver sort. Så er det bare en liter mælk og så mangler vi vist ikke mere. Jo, müsli. Tilbage igen! Og så til kassen og betale...
Nogle dage er selvfølgelig værre end andre, men jeg synes godt nok den var slem i dag. Og så hjalp det jo ikke ligefrem at der i grøntafdelingen stod et fjernsyn og kørte reklamer for Frugtfjolserne (= færdigpakket frugt/grønt i farverige børnevenlige emballager, til overpris) samtidigt. Nogle gange skal der bare intet til, for at distrahere mig. Det kan være alt fra en farverig indpakning, til at man møder en man kender (i dag bød på begge ting). Fokus bliver flyttet og man glemmer hvad det i første omgang egentlig var man skulle. Hvorom alting er, kan jeg mærke at medicinen hjælper mig til at holde (et vist) fokus. Hvis jeg altså vel at mærke husker at have den med mig... ;o)
Peace and Love
Jette
Ingen kommentarer:
Send en kommentar