ADHD og Dansk Folkeparti

Det var ellers ikke meningen at jeg ville blive politisk på min blog, men jeg faldt tilfældigvis over dette læserbrev, da jeg forsøgte at google min egen blog (I know, I know... Men mon ikke vi alle har prøvet at google os selv - bare en enkelt gang...? ;o)):

ADHD eller normalt barn? Af Marlene Harpsøe, uddannelsesordfører (DF), kandidat i Hillerød-Gribskov kredsen Aldrig har så mange børn i de danske folkeskoler fået konstateret ADHD eller en anden adfærdsforstyrrelse. For mig og Dansk Folkeparti er det ubegribeligt hvorfor så mange børn lige pludselig skulle udvikle forstyrrelser af adfærden, og vi er hovedrystende over at høre, at man i nogle kommuner konstaterer ADHD ud fra et spørgeskema (!). Det er mit klare indtryk, at mange børn får konstateret en adfærdsforstyrrelse, fordi de er børn med ekstra krudt bagi som ikke lige passer ind i den folkeskole, der er indrettet efter de søde, stillesiddende piger. Den rummelige folkeskole er ikke så rummelig endda. Den rummer de rolige piger, men ikke de aktive drenge. Det er et stort problem, som jeg har tænkt mig at ændre på. I forhandlingerne om folkeskolen har vi i Dansk Folkeparti sat det højt på dagsordnen. Vi vil have mere idræt og fysisk udfoldelse på skoleskemaet. De aktive drenge skal have mulighed for at brænde deres krudt af, så de kan sidde stille i de timer, hvor der er brug for det. Det er ikke kun gavnligt for de børn som har ekstra energi end andre, det er også gavnligt for de andre børn, som vil lære om og opnå en sundere livsstil. Endnu en bonus med mere idræt er, at det rent faktisk styrker indlæringen i de boglige fag. Så vi kan ikke hurtigt nok få indført mere motion i skolerne… Metoden er enklere end vi tror. Så i stedet for at proppe piller i halsen på børn der reelt ikke har brug for det, så er idræt og motion vejen frem. I pigeskolen skal der også være plads til drengene. Det er ikke rimeligt at give en 9-årig et mærkat som adfærdsforstyrrende, når eleven blot er et helt normalt barn.

Der er noget ved det indlæg, som bare får mig helt op at ringe! Jeg skal selvfølgelig ikke udelukke en eksisterende mulighed for at mit vanlige politiske ståsted, lige tilføjer "det lille ekstra" til forargelsen. Men hvor er det bare trist at læse...

Vi kan hurtigt blive enige om at ingen sunde og raske børn, fortjener at få påklistret et mærkat som adfærdsforstyrrende, hvis der vitterligt blot er tale om et ganske normalt barn, som bare er glad for at bevæge sig. Ligeledes kan vi også hurtigt blive enige om, at det er fuldstændigt forrykt at stille en ADHD-diagnose, ud fra et spørgeskema, hvis det vitterligt er det som er sket. At blive udredt for ADHD er - og bør være - en kompliceret proces, og et spørgeskema kan aldrig stå alene. Allerhøjst fungere som en hjælp i udredningsprocessen. Ligeledes bør man heller ikke ordinere medicin til nogle, som ikke har brug for det.

Men hvor er det dog en stereotyp fremstilling af ADHD. Suk altså! Men det er nok desværre ikke noget særegent for DF. Vi behøver blot at skrue tiden et år tilbage, hvor jeg selv var underlagt den samme forestilling. Og jeg anser altså mig selv for at være et veloplyst menneske. Somewhat ihvertfald...

Det er trist at se hvordan ADHD, bliver fremstillet som noget der kun er forbeholdt små hyperaktive drenge. De søde, stillesiddende piger, som folkeskolen ud fra citerede læserbrev er indrettet efter, kan også sagtens have ADHD. Og det er i særdeleshed dem, som er i fare for at smutte forbi radaren. Og hvis de ikke bliver opdaget i tide, kan det få alvorlige følger for deres videre psykiske helbred. Endvidere er der også fare for at de som 32-årige, vil sidde og ytre sig kritisk på en blog (selvom de i virkeligheden burde sove)...

En anden ting er at den markante stigning af ADHD og andre diagnoser, som man indenfor de seneste år har set, ikke nødvendigvis er et onde. Måske skyldes det "blot" at der er kommet større fokus på børns trivsel, adfærds- og opmærksomhedsforstyrrelser, hvorimod at disse børn måske tidligere blev puttet i kasser som dumme, dovne eller uopdragne - med dårligt selvværd til følge.

Mange gange er det også et lettelse for forældrene, at deres børn får stillet en diagnose. For det første fordi at det bliver klart for dem, at det altså ikke er dem, som er helt tåbelige til børneopdragelse. For det andet fordi at det, med "de rette papirer", nu engang er lettere at få bevilliget den hjælp, som deres børn rent faktisk har brug for - uagtet om deres barn så er en krudtugle eller dagdrømmer.

ADHD er ikke nogen mode-diagnose (i så fald er jeg virkelig hip!), men et réelt og alvorligt handicap. Og det er kun godt, at der efterhånden er kommet større fokus på det. For det er ikke sjovt at rende rundt med udiagnosticeret ADHD, skulle jeg hilse og sige...

Peace and Love (også til dem som stemmer DF... ;o))

Jette