Steaks fra Nielsens

Jeg var i Roskilde med sønnike i dag. Vi fik købt et par lysebrune McKinley vinterstøvler til ham, i Intersport. Det gik ret smertefrit. Han prøvede tre forskellige par støvler og valgte så de nævnte (og tilmed billigste! :o)). Ingen brok. Skønt!

Efterfølgende spiste vi på Jensens Bøfhus. Sønnike bestemte sig lynhurtigt for en omgang Nachos med kylling, mens jeg modløst bladrede menukortet igennem. Gårsdagens damptromle-fornemmelse havde atter indfundet sig. Jeg kunne ikke lade være med at tænke; hvis det er sådan en normal hjerne fungerer, er jeg ikke sikker på at jeg ønsker at være normal... Det lykkedes mig dog at træffe en beslutning og jeg valgte en bøf med bearnaise.

Egentlig hedder Jensens Bøfhus slet ikke Jensens Bøfhus hjemme hos os længere, men Nielsens (Bøfhus). Årsagen skyldes en episode, hvor min ADHD-hjerne virkelig foldede sig ud i fuldt flor. Som i måske ved, står Niel... Jensens (!) Bøfhus også bag nogle detailvarer, som kan købes i de fleste velassorterede supermarkeder. For nogle år siden var jeg ude og handle sammen med min (eks-) mand. Da jeg kommer hen til køledisken, ser jeg at der er tilbud på (færdigpakkede) barbeque-spareribs fra Jensens Bøfhus og udbryder; Orv! De har steaks fra Nielsens! Godt klaret! Jeg går fejl af både navnet og produktet. Min eks-mand kunne da heller ikke lade være med at grine (kærligt) af mig. Og så begyndte jeg også at grine, for jeg kunne jo godt se det morsomme i det. Dette er blot et af mine talrige guldkorn. Egentlig kan jeg godt forstå, hvis udeforstående sommetider får det indtryk, at dem på øverste må være bortrejst. Men af og til (ofte) er hjernen bare indstillet på random og selvom intentionerne er gode nok, kan det være noget værre sludder som kommer ud...

Da vi havde spist, bad jeg straks om regningen. Konceptet med "at slå mave" har jeg aldrig rigtig været tilhænger af. Nu har vi spist. Godt så! Lad os så komme videre... Heldigvis har sønnike det på samme måde. Jeg kan sagtens blive siddende i mit sæde, når jeg er ude til middagsselskaber. Indtil en vis grænse, ihvertfald. Men hvis der (i min bog) går alt for lang tid med det der slå-mave-værk, begynder jeg at kradse i øl-etiketten eller lave konfetti af servietten. Det er ikke noget jeg gør bevidst. Det sker bare. Det er som om at jeg partout skal pille ved et eller andet - hele tiden! Det skulle eftersigende ikke være unormalt, når man har ADHD. Men derfor kan jeg alligevel godt blive slået af forundring, når jeg rejser mig og ser hvilket rod jeg har efterladt. Hvor kom det fra? eller Er det en voksen kvinde, som har siddet der?

Men vi havde en rigtig hyggelig dag, knægten og jeg.

Nu vil jeg smutte til køjs. Den er - som vanligt - blevet langt over min sengetid.

Godnat!

Jette