Jeg har været helt flad i dag! Jeg overvejer om jeg er ved at blive syg, men det ligner ellers ikke mig. Jeg er blevet velsignet med lidt af et killer immunforsvar. Jeg styrer som regel udenom de værste influenza-epidemider, og skulle det alligevel ske at en lille ondsindet baktusse får ramt på mig, tager det højest to dage og så er jeg på benene igen.
Egentlig kun ret og rimeligt. Min (ADHD-)hjerne taget i betragtning. Der må være en vis fairness til i tilværelsen...
Nej, jeg tror det er fordi min krop lige skal tilvænnes medicinen, som jeg startede op på i mandags. Da H ringede i torsdags, for at høre hvordan det gik med medicinen, spurgte jeg om det var normalt, at man kunne føle sig lidt døsig. Ikke alene var det normalt. Det var ligeledes et stensikkert tegn på at man havde/har ADHD, da det ellers ville have en speed-lignende effekt. Jeg håber dog at det (meget snart) går over, for denne damptromle-effekt er da ikke til at holde ud. Jeg vil dog lige - til medicinens forsvar - sige, at det heldigvis ikke har været sådan alle dage. Så måske er jeg bare lidt ekstra træt i dag? I onsdags lykkedes det mig faktisk at handle ind i Aldi, i et rimeligt jævnt tempo og uden at skulle pille ved hele varesortimentet. Og uden at komme hjem med andet, end det jeg rent faktisk skulle købe (mælk, kaffe, toiletpapir og kattemad).
For ikke så frygtelig mange måneder siden, var jeg ude og handle med en ven. Han beskrev efterfølgende vores indkøbstur som en nærmest pinefuld oplevelse. Tak for kaffe! Men den dag havde jeg heller ikke besluttet mig for hvad jeg skulle købe, førend jeg stod i supermarkedet. Et supermarked, som forresten var lokaliseret på hans hjemegn og derfor ikke et sted jeg var vant til at handle. Det er det værste! Jeg har efterhånden lært at jeg skal A) Handle ind i supermarkeder, hvor jeg er stedkendt B) Have taget beslutningen om hvad vi skal spise, inden jeg bevæger mig ned for at gøre mine indkøb. Ellers bliver jeg simpelthen så overvældet af indtryk, at min hjerne kortslutter og jeg bruger de første ti minutter, på at stå og stirre tomt ud i luften. Det paradoksale ved det hele er - har jeg læst mig til - at jo mere intelligent du er, des sværere er det for dig (som ADHD'er) at tage en beslutning. Det er da altid en trøst at have i baghovedet, når valget mellem kyllingefilet eller hakket oksekød, føles som om du er blevet bedt om at agere fredsmægler i Israel-Palæstina konflikten.
Hvorom alting er, kan jeg mærke at medicinen har en effekt, men den har endnu ikke bestået lakmustesten. Sønnike kom hjem fra efterårsferie hos hans far, i dag. Jeg skal ærligt indrømme at der nok går lidt vel rigeligt boheme i den, når knægten ikke er hjemme. Det minimum af struktur, som trods alt er i min tilværelse, er uden tvivl hans fortjeneste. De kampe jeg kæmper mod hverdagens trivialiteter, kæmper jeg for hans skyld. Og jeg gør det - no questions asked. Utroligt hvad moderkærlighed kan gøre. Tænk om man kunne komme det på piller...? Fagre nye (fredsfyldte) verden!
Peace and Love
Jette
Ingen kommentarer:
Send en kommentar