Mor er en kylling

Honestly er jeg ret skeptisk overfor spøgelseberetninger og andet okkult. Jeg fornægter ikke eksistensen af det, men mener at der i langt de fleste tilfælde findes en mere jordnær forklaring. Og så har jeg lidt af at problem med autenticiteten af den slags tv-udsendelser, som eftersigende skulle dokumentere paranormal activity. Det gør dem ikke mindre interessante, men skeptikeren sidder hele tiden i baghovedet på mig og siger at der er tale om filmtricks.

Ikke desto mindre lokkede sønnike mig til at se et afsnit af Ghost Adventures på tv3play. (Eller det var faktisk mig som spurgte om ikke vi skulle se lidt "TV" og han valgte så programmet.) Nå, men det (u-)hyggede vi os så med at se her til aften.

Det er utrolig så hardcore han er. Da jeg var i hans alder lod jeg mig noget lettere skræmme af den slags og jeg har virkelig været påpasselig med hvad jeg lod ham se, netop af samme årsag. Men har dog måtte konstatere, at knægten er gjort af en noget anden støbning end mig, så jeg er begyndt at løsne op på det punkt. Jeg måtte faktisk lokke med blod, før han indvilligede i at se the Passion of the Christ med mig.

På et tidspunkt (efter programmet er slut) ville jeg så lige vise ham noget i en bog. Jeg går derfor ind på hans værelse. Sætter mig på sengekanten og snakker med ham. Mens jeg sidder der, lyder der en sagte banken på hans vindue. Jeg kikker ud og ser intet andet end mørke. Det kom sikkert fra overboen, tænker jeg, da den samme bankelyd atter høres. Jeg kikker igen ud mod vinduet og ser konturen af noget hvidt bevæge sig. ARGH! jeg skriger op og tager mig til munden af bar forskrækkelse. Hvorpå sønnike nærmest er ved at knække sammen af grin.

- Er du bange for Misja?

- Nej, øhm... jeg var jo bare ikke forberedt... (lukker katten ind)

- Hej spøgelsesmis ha ha ha!

Der røg vist lidt coolness på den konto...