Mig og mine tåbelige formuleringer!

Jeg ved ikke om det er pga. min ADHD at jeg engang imellem (læs: ofte) får formuleret mig på en noget kringlet måde. Men jeg har den kraftig mistænkt for det. Dermed ikke sagt at "normale" mennesker, ikke kommer til at gøre den slags. Men jeg tror absolut ikke min ADHD er med til at gøre sagen bedre. Og slet ikke at min hyperaktivitet også og især kommer til udtryk som hyperverbalitet.

For det meste kan jeg dog heldigvis grine af det. Især hvis der blot er tale om uskyldige misforståelser og det ikke er foran sønnikes lærere eller skolepsykologen.

Hvorom alting er kom jeg - da jeg skrev mit forrige blogindlæg - i tanke om en oplevelse, hvor jeg virkelig fik formuleret mig ..... tåbeligt.

Jeg står i Magasin og skal betale for to sengesæt, jeg har fundet på tilbud. Og hvorfor skriver jeg så at de var på tilbud? Det er for så vidt sagen og historien fuldstændigt uvedkommende. Men selvfølgelig nævner jeg det! Ingen detaljer må gå tabt! Heller ikke de uvæsentlige... Men det var nu også et godt tilbud. 199 kr. for et sengesæt som før havde kostet 549 kr.... Nå, hvor kom jeg til? Pokkers til hjerne! Ekspedienten spørger så om det er en gave, hvortil jeg svarer; Nej, kun til mig selv og mine sengekammerater. I samme nu - da jeg hører mine egne ord - går det op for mig, at jeg ligesågodt kunne have sagt; Jeg har en meget frigjort seksualitet og går i seng med rigtig mange mænd (og kvinder). Men det er vitterlig ikke den slags aktiviteter jeg gør det mest i for tiden. Jeg skynder mig derfor at sige; Ej, det lød helt forkert! Hvortil ekspedienten svarede; Sådan opfattede jeg det nu ikke... Det skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige om er rigtigt, men i mine ører lød det helt forkert. Jeg hentydede nu bare til kattene (selvom vi nu kun har hunkatten tilbage), hvilket jeg så fik forklaret hende. Og det endte faktisk med at vi fik os en hyggelig sludder om katte.

Yndlingsdyret og (gammelt) sengetøj.

Jeg har også præsteret, med stor overraskelse i stemmen, at sige til eks-mand; Jeg har set at man kan købe anlæg(!) i HiFi-klubben. Hvad jeg mente var MINI-anlæg og min overraskelse skyldtes at jeg troede at den slags var no-go for HiFi-entusiater. Jeg kunne da heller ikke lade være med at grine længe og højt af mig selv efterfølgende.

I den slags situationer synes jeg det kan være utrolig morsomt. Det er det så absolut ikke, når og/eller hvis jeg giver indtryk af at være en navlepillende og selvcentreret mor.

- over and out -