Jeg kan ikke lade være med at grine (lidt) af mig selv, over gårsdagens stunt. Jeg ved godt jeg ikke burde. Økonomi er ikke noget man skal grine af. Ihvertfald ikke hvis man gerne vil fremstå som en voksen, fornuftig og - ikke mindst - politiskbevidst kvinde. Men det her er simpelthen for "dumt" og ADHD-agtigt, at det skriger på et blogindlæg.
I forgårs var jeg lige en tur i det lokale shoppingcenter, da jeg skulle købe nogle tusser hos boghandleren. Da jeg ikke gad bevæge mig ned i den anden ende af gågaden, hævede jeg derfor nogle kontanter i den nærmeste bankautomat. En automat som ikke er tilknyttet min egen bank. Men da jeg har VisaDankort er det ikke noget problem. Det koster blot et mindre gebyr på 3 kr. En lille pris at betale, for at slippe for en tur i regnen...
Jeg plejer ikke at kalkulere med børnepengene i budgettet. Jeg kan godt lide det er sådan. Så lever vi for det der går ind hver måned og når så der kommer børnepenge, er det jo bare dejligt. Så er der lidt ekstra til tøj eller uforudsete udgifter. For tiden står den på konfirmationsopsparing. I den kommune jeg bor i, bliver børnene først konfirmeret i 8. kl.. Og da sønnike ventede et år med at starte i skole, skal han derfor først konfirmeres til næste år (i maj). Han blev 15 år i starten af juli, hvilket vil sige at han næsten er 16 år, inden han bliver konfirmeret.
Det passer mig egentlig glimrende. Jeg er selvfølgelig ikke så naiv, at jeg bilder mig selv ind, at det intet har med gaverne at gøre. (I særdeleshed fordi der i min bog, ikke er noget som hedder NONfirmation. Et kunstigt konstrueret ord, som i sig selv er ladet med kristendom. Dvs. man fejrer at barnet har valgt, ikke at bekræfte sin dåb. Det svarer i mit hoved til, at man sender fødselsdagsinvitationer ud, med teksten; I anledning af at Onkel Verner ikke fylder 75 år, vil vi gerne..... Fred være med at nogle så alligevel vælger at give barnet en fest, men lad i himlens navn da være med at kalde det NONfirmation...) Men også fordi jeg har en idé om, at i og med at han næsten er 16 år når han bliver konfirmeret, er han også det mere moden og selvbevidst og derfor også mere klar over hvad det egentlig er han bekræfter og siger ja til, sammenlignet med en på 13-14 år, som er den gængse konfirmationsalder. Men jeg er da godt klar over, at den lovede tur til London også har en del af skulle sige. Han har nemlig været lidt i tvivl om hvorvidt han i det hele taget ville konfirmeres. Faktisk gør han sig en del tanker om Gud og eksistens for tiden. Det er egentlig ret sødt, for på mange måder er hans gudsbillede stadig barnligt antropomorft, hvorfor han af samme grund - forståeligt nok - har svært ved at relatere til Guds (eventuelle) eksistens. Men jeg har dog fundet ud af, at tvivlen ikke havde så meget med selve tro at gøre, som det at skulle holde en stor fest. Måske var det tanken om gummistøvle-billedet (Den sommer han fyldte 3 år, havde han fået et par mangefarvede gummistøvler i fødselsdagsgave af sin ene faster. Og selvom det var bagende varmt, insisterede han på at gå i gummistøvler. Så han rendte rundt med underbukse-ble-mås og gummistøvler, ude på legepladsen. Det var hans foretrukne outfit den sommer. Har et par "ømme" fotografier i gemmerne, af en glad - men noget besynderlig påklædt dreng.) på en evt. konfirmationssang, som gjorde udslaget. Jeg skal ikke kunne sige det. Men jeg sagde til ham, at hvis det var fordi han ikke grad det helt store brag af en fest, med lange (kedelige) taler og (pinlige) sange, stod det ham frit for at vælge en anden løsning, f.eks. en rejse. Men at selve festen ikke skulle være årsagen, til at vælge konfirmationen fra. Hvis det var fordi han slet ikke kunne relatere til Guds eksistens og kristendommen, var det okay at vælge konfirmationen fra, og at han selvfølgelig så ville få en lidt større fødselsdagsgave den sommer, men ikke lige så meget som ved en konfirmation. Men at det var hans valg og hvis det var fordi han ikke orkede al opmærksomheden, kunne vi sagtens finde en anden løsning. Og således blev det at sønnike valgte Jesus til, men festen fra og vi i stedet tager en uge til London. Men ingen Jesus - Ingen London! (Så hårdt formulerede jeg det selvfølgelig ikke overfor ham...)
Hvorom alting er, London er jo ikke ligefrem nogen billig by (Måske lige med undtagelse af livsstilsmagasiner, så jeg kan love for at jeg skal købe så mange, at jeg skal betale for overvægt på flyveturen hjem...), så der skal jo lægges lidt til side. Jeg loggede derfor ind på Netbank i går eftermiddags. Det så ganske fint ud og jeg overførte derfor 2000 kr. til sønnikes bankkonto. Han har både en bundet børneopsparing og en alm. konto (man bare kan hæve på), som er der hvor konfirmationsopsparingen står.
Først bagefter slår det mig, at det da alligevel egentlig så lidt mærkeligt ud. Jeg logger derfor på Netbank igen og kan se at der "kun" er gået knapt 900 kr. ind fra Told og Skat, mod de forventede knap 2500 kr. Jeg finder så ud af, at efter barnet er fyldt 15 år, udbetales børnepengene i stedet hver måned. Grunden til at det alligevel passede med hvad jeg havde forventet stående tilbage på kontoen, var at der endnu ikke var blevet trukket det beløb, jeg havde hævet i den fremmede automat. SÅ ER MAN ALTSÅ BARE LIDT FOR DISTRÆT, når man det ene øjeblik sidder og tænker at det ser da fint ud, for derefter at komme i tanke om at ca. 900 kr. da ikke er helt det samme beløb som ca. 2500 kr. Og ja, jeg beklager, men jeg synes faktisk det er ret morsomt. Måske netop fordi jeg ved, at jeg normalt har et ret rigidt forhold til økonomi.
Komikken består da også mest i at jeg havde/har lovet sønnike en hoodie fra American Apparel, som jeg ville købe til ham, når der kom børnepenge. Jeg havde bare ikke taget højde for at børnepengene nu kommer ind på kontoen hver måned, i stedet for hvert kvartal. Jeg måtte derfor forklare ham, hvordan det (nu) hang sammen og at jeg ikke havde råd til at købe blusen, da de resterende penge på kontoen, skulle gå til mad, da jeg ved en fejl havde overført "for mange" penge til hans konfirmationsopsparing. Sønnike synes det er helt i orden, hvis jeg går ned i banken og hæver 400 kr. fra opsparingen. Mor er ikke enig! Man hæver ikke penge på sine børns konto! Mest af alt handler det dog om, at jeg er bange for at bankdamen (M/K) tror, at jeg vil bruge pengene på sprut. Så det kunne ligne mig, at stå der og diske op med hele historien på bedste hyperverbale ADHD-vis, fordi jeg er bange for hvad folk tænker om mig.
Men mon ikke det bliver sådan at vi går sammen derned. Så kan han selv hæve penge til blusen. Så skal jeg nok betale den med mit Dankort. Velvidende at der stadig er dækning både til bluse OG mad. Og måske vi så ved samme lejlighed skulle få lavet et hævekort. Bankbog er så farmor...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar