Vi filmer lige...

I går skulle jeg have bugt med krapylerne. Det var egentlig meningen, jeg ville have gjort det i forgårs. Men hvad der skulle have været 1/2 time på sofaen i selskab med Dostojevskijs Kældermenneske(t), blev i stedet til 6 timer i Drømmeland. Det passede mig egentlig også fint at udskyde det, for så kunne eks-mand give en hjælpende hånd med (efterfølgende) rengøring og oprydning. Endvidere er tirsdag sønnikes lange skoledag, så han ville først komme hjem ved tretiden og undgå den værste kemikalie-dunst og katten kunne i mellemtiden være inde på hans værelse.

Jeg stod således op før en vis een fik sko på, tømte og støvsugede samtlige køkkenskabe. Da jeg havde sendt sønnike i skole, installerede jeg - efter samråd med dyrlægen - Misja på sønnikes værelse, med mad, vand og kattebakke, iførte mig gummihandsker og gik i krig:

Straks derefter tog jeg ud af døren. Det er jo ikke ligefrem sundt at gå og indeånde den slags og da vi har åbent køkken, var ophold i stuen udelukket. Jeg kunne selvfølgelig have sat mig ind på sønnikes værelse og gjort katten selskab, de ca. 5 timer Trinolen skulle sidde, men tænkte at hun sikkert helst ville være fri for at dele WC med mig (- og med mit kaffeindtag, er det fysisk umuligt at holde sig i 5 timer...). I stedet tog jeg i IKEA sammen med eks-mand. Noget skulle jeg jo få tiden til at gå med og tænkte at jeg lige så godt kunne slå-to-fluer-med-et-smæk og købe nogle lufttætte opbevaringsglas til mel og müsli.

Jeg var hjemme igen ved halvfiretiden, så jeg regnede sådan set med at sønnike var kommet hjem. I entréen blev jeg dog til min store overraskelse, mødt af hele fire teenagere - to af hvert køn - hvoraf den ene knægt var min egen. De havde fået den "geniale" idé at det da var herhjemme, de skulle lave tysk-gruppeopgave. Og havde det været et hvilket som helst andet tidspunkt (Læs: En dag hvor hjemmet ikke lignende en post- Roskilde Festival og lugtede af Cheminova-udspil.), havde jeg sikkert været henrykt af begejstring, over kombinationen smilende teenagere/tysk-lektier. Men de var altså i gang med at optage en kortfilm på mobilen. Auf Deutsch natürlich! Og jeg synes faktisk det er et virkelig fint initiativ fra (tysk-)lærerens side, på den måde at arbejde kreativt med sprogindlæring. Men jeg syntes så absolut ikke det var et virkelig fint initiativ, at mit hjem - at mit her-ligner-et-bombet-lokum hjem - skulle fungere som kulisse. Jeg havde jo været nødt til at stille gryder, fade og service rundt omkring i lejligheden og det er så hvad som om få dage blive stillet til skue, for hele 7.B:

Jerusalems ødelæggelse...

Det giver mindelser om engang knægten skulle på tur med klassen og jeg derfor bad ham pakke sin madpakke i en plastikpose. Knægten tog den første og bedste pose han kunne finde. Det var først da han kom hjem fra skole, jeg opdagede han hele dagen havde rendt rundt med en pose fra Lust.

Nu hvor jeg alligevel er godt i gang med hovedrengøringen, tror jeg min personlige facade trænger til en overordentlig pudsning...