Så var det lige før jeg røg til tasterne...

Som jeg tidligere har nævnt, har jeg en ting for modemagasiner og et af den få danske - foruden Eurowoman - som kan hamle op med de udlandske, er COVER.

I denne månedens nr. er der en artikel med den danske model Lykke May, som bekendt har ADHD og tillige er ambassadør for ADHD-foreningen.

Selve artiklen handler som sådan ikke om ADHD, men der nævnes kort om at hun har fravalgt medicin da det har den bivirkning at det nivellerer humørsvingningerne, så der hverken er lavpunkter eller højdepunkter i ens humør. Not true! Nu kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om hvorvidt Lykke May selv har prøvet medicin af og om det derfor er hendes oplevelse eller om der "bare" er tale om en fordom. Det er rigtigt nok at det stabiliserer humøret, men det er altså ikke sådan at man ikke oplever almindelige humørsvingninger.

Desværre er det en meget almindelig fordom overfor psykofarmaka, men det passer altså ikke, at man ikke kan føle hverken glæde eller være ked af det. Det medicinen gør er at stimulere hjernens signalstoffer, enten ved at hæmme tilbageoptagelsen eller øge dannelsen og frigørelsen af dem (jf. evt. PsykiatriFondens bog om ADHD kap. 2 om medicinsk behandling). Man har således ikke længere de helt store og markante - irrationelle - udsving i humøret. Men man er på den anden side heller ikke total numb. Hvis det er tilfældet, er det tegn på at man får for høj dosis. Bevis: Trods medicin tudede jeg som pisket efter hankatten blev aflivet og det ser jeg som en hel naturlig sorgreaktion, efter at have mistet et familiemedlem. Omvendt kan jeg stadig føle mig velsignet (lykkelig) i gode venners selskab og hyle af grin hvis de siger noget morsomt.

Men fordommene lever desværre stadig i bedste velgående. Især blandt folk som ikke har det tæt inde på livet og som i stedet fokuserer ensidigt på bivirkningerne ved at tage "hjernemedicin". Og ja, medicin kan have bivirkninger, men for nogle mennesker er "bivirkningerne" ved ikke at tage medicin 10 gange værre end en øget risiko for f.eks. forhøjet blodtryk. For mig er medicinen det som gør at jeg kan føre en næsten normal hverdag og at mit hjem ikke ligner en krigszone.

Jeg er dog blevet bedre til at vende det døve øre til den slags postulater. Jeg ved med mig selv at jeg har gjort mit forarbejde godt nok og at jeg ikke tager hvad som helst for gode varer. Heller ikke selvom det kommer fra en cand.med (om end deres argumenter vejer noget tungere end dem fra selvbestaltede hippier). Men det provokerer mig altså noget, når en ambassadør for ADHD-foreningen, udtaler sig negativt om medicin. Det provokerer mig faktisk i en sådan grad, at det var lige før jeg gik i gang med at skrive et læserbrev til COVER eller debatindlæg på ADHD-foreningens hjemmeside. Men jeg tror jeg lader den ligge - for nu.

Billede fra www.eurowoman.dk