Der er den type opgaver som bare skal ordnes, selvom man absolut ikke gider og så er der den type opgaver, som man med glæde påtager sig. Sådan er det nok for de fleste mennesker. Men når man har ADHD, er det bare mere ekstremt. Så hvis det er noget man ikke har lyst til, kan det være noget nær en umulighed at komme i gang. Ikke fordi at man ikke ønsker opgaven gjort, men fordi det er sådan (ADHD-)hjernen er indrettet. Når det til gengæld drejer sig om den slags opgaver, man med glæde påtager sig, vil det ofte være med liv og sjæl og et sådan engagement, at det kan tage pusten fra de fleste.
Sådan en opgave fik jeg stillet i dag. Ja, eller, det var faktisk mig selv som tog initiativet og kom med forslaget. For det er sådan noget min hjerne kan. Finde på sjove og skøre idéer. Til tider også lidt for skøre idéer...
Men denne har var altså god nok. Så jeg kastede mig straks over projektet. Tiden fløj afsted og jeg grinede så tårerne trillede ned af mine kinder. Men ved I hvad? Projektet er en hemmelighed, en overraskelse og dét er ikke særlig sjovt. Fordi det er faktisk så morsomt, at jeg har lyst til at løfte sløret for det med det samme. Men hvis jeg gør det, er gassen måske gået af ballonen til den tid hvor det skal afsløres for real og det ville trods alt være en skam. Jeg ved jo heller ikke hvem som sidder på den anden side og læser med. Men hvis jeg nu siger at det drejer sig om et festlig indslag til en julefrokost, har jeg vel ikke sagt for meget? Jeg lover dog at jeg nok skal opdatere bloggen, når "eventen" er blevet afholdt. Men ih, hvor er det bare svært at holde mund. Jeg tror jeg må fortælle det til katten. Hun sladrer ihvertfald ikke...
Peace and Love
Jette
Ingen kommentarer:
Send en kommentar