IKEA vol. 4

Jeg brillerede atter med min utjekkethed i går. Jeg havde sat min alarm til at vække mig kl. 6:00, så jeg kunne nå i bad, samt pakke nogle ting ind jeg har solgt/byttet over Trendsales. Problemet var bare at jeg ikke har indstillet uret til sommertid på mobilen endnu (kommer hele tiden fra det...) og derfor først vågnede kl. 7:00. Damn!

Hvis der er noget jeg absolut ikke kan fordrage, er det morgenstress. Jeg står hellere tidligere op - og det er heller ikke fordi det ligefrem er min favoritting - end at skulle jage ud af døren. Da jeg kunne se på det hele at jeg alligevel ikke kunne nå det, besluttede jeg mig for at skippe dagens lektion. Jeg er ellers altid så glad for at være til undervisning, men jeg er decideret allergisk overfor morgenstress. Min hjerne kan ganske enkelt ikke fungere under de vilkår og jeg kommer afsted uden halvdelen af mine ting. Jeg vækkede derpå sønnike, så han kunne komme i bad og spise morgenmad og puttede mig så ellers tilbage under dynen. Bare for at ligge lidt. Ikke for at zzzzzzzzzzzzz...

Jeg vågnede ved at L ringede til mig.

L: Du kommer da også i dag, ik'?

Mig: Jo, det er her til eftermiddag, ik'?

L: Nej, vi kører nu...

Mig: FÅRK!

Vi aftalte derfor at jeg selv tog til Gentofte og mødtes med dem derinde. Så mig ud af døren! Stadig iført hygge-outfit (sorte COS leggings og hvid oversize T-shirt fra Blake. Man må jo godt være smart, selvom man er hygge-grim...). For det første havde jeg jo lovet at hjælpe til. For det andet havde jeg selv nogle indkøb af gøre.

Omkring halvanden time senere stod jeg ved hovedindgangen og prøvede forgæves at få telefonisk kontakt med L. Da det ikke lykkedes tilbød en IKEA-medarbejder, om hun skulle kalde dem over anlægget, hvilket jeg selvfølgelig tog imod. Det eneste ærgerlige var bare at jeg ikke fik lov til at se deres ansigtsudtryk, da det ud af højtaleren lød: Dette er IKEAs kunderadio med en personlig meddelse til S, S og L. I bedes henvende jer ved hovedindgangen, hvor der ventes. Og det var S, S og L, som bedes henvende sig ved hovedindgangen, hvor der ventes... Det havde nu været sjovere, hvis der var blevet sagt: Dette er IKEAs kunderadio med en personlig meddelse. Jette på 33 år er blevet væk fra sin menighed. I bedes henvende jer ved hovedindgangen, hvor hun venter. Og det var osv... Men så meget humor havde de altså heller ikke. Foreslog det dog også først efterfølgende.

Men vi fandt hinanden og det var godt at jeg kom, for indkøbsvognene (ja, indkøbsvogne i pluralis) var allerede godt fyldte.

Jeg nåede dog lige en lille personlig afstikker og fik lagt dette i (en af) vognen(e):

To sengesæt, to lagner, badeforhæng og AA-batterier.

Så mangler jeg vist heller ikke ret mange boligting længere. Måske lige en ny kommode ud til entréen, men det er kun fordi jeg er lidt træt af den afskallede Shabby Chic dims jeg har stående, så det er ikke presserende.

Da jeg kom havde de allerede besluttet sig for hvilke (nye) stole, der skulles købes ind til biblioteket: Vilmar i sortbrun. Yes! Jeg er trendsætter... Men det ér altså også en smuk stol:

Så bilen blev læsset med stort L:

- og vi nåede hjem tidsnok til at kunne indvie de nye kaffekopper med en kop eftermiddagskaffe.

På vej hjem i toget fik jeg et mindre angstanfald. Sønnike var blevet sendt hjem fra skole, fordi han var/er syg og havde lagt sig i sengen. Han så også noget skidtmads ud da jeg gik, men regnede selvfølgelig med at han sagtens kunne være alene. Han fylder trods alt 15 år til sommer. Men mens jeg sad der i toget blev jeg pludselig slået af tanken: Hvad nu hvis jeg kommer hjem og finder ham død? Der var selvfølgelig tale om rent tankespind, men hvorfor skulle jeg pludselig plages med det?! (Selvfølgelig fordi jeg havde glemt min medicin...)

Han var dog ikke mere død, end at han kunne spørge mig hvad jeg havde købt, da jeg kom hjem med mine poser. Jeg havde godt nok kun een IKEA-pose med hjem, men skulle lige have en pose kattemad. Det eneste vi faktisk manglede. Og da IKEA-posen vejede godt til (jo, det syntes jeg faktisk den gjorde...), gad jeg ikke gå i Aldi efter det vanlige kattemad, så jeg tog i stedet i Mad og Vin, som jeg alligevel ville passere på vej ned til metroen. Det er ellers ikke så tit jeg handler der, for jeg synes bestemt ikke det er billigt, men hvis man er i groumethjørnet, har de nogle virkelig lækre ting. Det gælder dog ikke kattemad. Chokoladelakrids, importerede franske oste, Øllingegaard mejeri produkter og fairtrade the, mens misserne bliver spist af med f***ing Whiskas! Ikke at der er noget i vejen med Whiskas, men man burde nu forvente lidt mere af Mad og Vin.

Og så kan jeg ellers love for at der er blevet vasket tøj til den helt store guldmedalje (og tjekket filter!). Hvor ér det bare skønt at have sin egen vaskemaskine...

Peace and Love

Jette