Mine Kære Læsere
Jeg har svigtet jer på det groveste! Jeg er været fraværende på bloggen alt, alt for længe. Ja, i var måske begyndt at tænke om jeg var afgået ved døden...? Det er jeg ikke! Jeg er tværtimod spillevende og har det bedre end jeg har haft det (meget) længe. Men det har været en hård omgang. Der er blevet grædt mange tårer, har været mange søvnløse nætter og utallige bekymringer.
Det tog SU-kontoret over 8 uger at behandle min ansøgning om tillægsklip. Jeg fik tilgengæld tilkendt klip til det restende af min bachelor, men i mellemtiden gik jeg uden indkomst. Jeg henvendte mig derfor på kommunen, for at høre hvad jeg skulle gøre, hvorpå jeg fik at vide at jeg skulle tage orlov fra studiet og gå på kontanthjælp. WTF?!
Fuldstændig tårevædet stod jeg derfor inde ved fakultetets reception og bad om en orlovsblanket, da Gud i samme sekund sendte sin frelsende engel. Her i form af en medstudine som havde været nogenlunde samme tur igennem og derfor kunne sige til mig hvad jeg skulle gøre. Jeg tog ikke orlov. Hvad jeg derimod gjorde var at fotokopiere en masse relevante papirer - en af de ting som ellers kan stresse mig aldeles unødvendigt - og henvendte mig til bank og kommune igen. Banken for at få bevilliget overtræk. Kommunen for at søge revalidering samt enkeltydelse.
Det bliver næsten for omstændigt hvis jeg her skal gå ind i alle detaljerne, men jeg kan fortælle at jeg på éen måned var til 11(!) møder/samtaler vedr. min sociale og økonomiske situation. Det samtidigt med at jeg skulle være studieaktiv OG læse op til eksamen. Stress i fjerde potens!
Men jeg gjorde det! Jeg f***ing gjorde det! Jeg bestod min eksamen og det endda ikke engang på et hængende hår. Jeg klarede mig igennem 6 uger, hvor jeg var så fattig at selv kirkerotterne tænkte seriously?! Det sidste især fordi jeg er beriget med nogle helt fantastiske medstuderende, som har været søde at donere mad og penge. Ja, jeg har været helt derude og vende...
Retrospektivt set har jeg virkelig lært meget af denne røvnumsetur. Det har været en vigtig lektie som jeg absolut ikke ville have været foruden (men dog meget nødigt har lyst til at gentage...).
Jeg er omend blevet endnu mere bekræftet i at mit valg af studie, er det helt rigtige for mig.
Jeg har opdaget hvor meget jeg faktisk betyder for mine medstuderende og at de sætter pris på mit skøre selskab.
Jeg har lært at den danske beskæftigelsespolitik er hul i hovedet (okay, det vidste jeg så godt i forvejen, men nu har jeg mærket det på egen krop...).
Jeg har lært at jeg faktisk er endnu sejere end jeg troede. Men tro mig! Der har da været dage hvor jeg har været tæt ved at kaste håndklædet i ringen og udfyldende den skide orlovserklæring. Men hvor er jeg bare glad for at jeg valgte at kæmpe videre.
Nu er jeg nemlig endelig kommet om på den anden side og kan genkende mig selv igen. Mit vanlige gode humør er vendt tilbage. Takket være en veloverstået eksamen, bevilling af ekstra SU-klip og lykkepiller.
Der er overskud - ikke overtræk - på kontoen og jeg ser frem til at tage mig (endnu) en velfortjent og dankortsglødende shoppingtur i IKEA.
Men bare for at i nu ikke skal tro at jeg fuldstændig hovedkulds går ud og bruger penge på ting jeg reelt set ikke mangler, er her vedhæftet billeddokumentation:
Jeg skal have købt nogle nye spisestuestole, da ryglænet på de gamle er ret slidt og så er et par nye badehåndklæder også ganske tiltrængt. En loftlampe og kontorstol til sønnike. To nye vasketøjskurve. En stegepande. Tidsskiftskassetter og måske en pose frosne kötbullar til fryseren...
Jeg lover at jeg nok snarligt skal vende tilbage på bloggen. Om ikke andet så måske med en boligreportage.
Peace and Love
Jette
P.S. Nå ja, jeg har forresten også fødselsdag i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar